Sider

mandag, oktober 08, 2012

Frederik Dreier: "løjerlige griller" (om det, der hører under "nationalfølelsen")

Frederik Henrik Hennings Dreier (16. december 1827 i København – 9. maj 1853)

Frederik Dreier. Fra hans essay "Folkenes Fremtid" trykt i 1848:

"De, der saa naivt snakke om Eenheden i et Folks Historie og dennes absolutte Forskjel fra alle andre Folks, tænke paa de Opramsninger af Regjeringspersoner og Regjeringshandlinger, som findes i de ordinære Lærebøger i Historie, hvor jo rigtignok for hvert Folk findes een Række af saadanne Facta. Hvad Bevidstheden om Historien angaaer, saa faaer jo rigtignok Massen, alt som overhovedet den hele slette Dannelse trænger igjennem til den, flere og flere Krøniiker, lydende paa Folkenavnet, navnlig faaer den ad Skolens Vei indbanket og ad Morskabslæsningen end yderligere befæstet Navnene paa en stor Mængde nationale Stormænd, den lærer Viser om dem, kommer i Vane med at snakke om den og tænke paa dem med Glæde og Begeistring; og dette er da mere end de fleste andre Egenheder fælleds for alle under samme Folkenavne hørende; men paa den anden Side er der ogsaa her ofte en betydelig Forskjel efter Provindser, ja efter Familier.

Saaledes også med den nationale Kammeratskabsfølelse; vel er der en saadan mellem saadanne, som have Folkenavn tilfælleds, men en endnu langt inderligere mellem dem, der have Provindsnavn tilfælleds; Landsmand // bruges hos os hyppigere for Medprovindsialist, end for Deeltager i samme Nationalitet.

Ved Nationalfølelse forstaaes fornemmelig en Tilbøielighed til at dvæle ved sit Folks rare Sider, til navnlig for Fremmede at fremstille historiske Facta, Sider af sit Folks Characteer, saa fordeelagtigt som muligt, at fornærmes ved haanlige eller nedsættende Ytringer om det, selv om man desværre i Grunden erkjender deres Sandhed. Man kan meget ofte finde dette udmalet som en overordentlig skjøn Følelse, i det Mindste som en skjøn Svaghed. Noget Tilsvarende finder jo forøvrigt Sted, hvad provindsielle, familiære, individuelle Egenheder angaaer, i hvilke Tilfælde "Følelsen" dog oftest er langt mindre respecteret.

Til Natinonalfølelsen hører f. Ex. Glæden og Stoltheden over Nationens Vaabenmærker, Flag osv. og alle de deraf flydende Fagter, f. Eks. den fjollede snak om Vaabenmærkerne, som den ædle Poesie stadig byder.

Meget af det, som her er anført under ”Nationalfølelse”, sættes ogsaa ofte under Rubrikken ”Kjærlighed til Fædrelandet”; i Læsebøgerne forekommer under denne Rubrik Handlinger til Fordeel for Fædrelandet, Opoffrelser; saaledes halsbrækkende Foretagender i Krigen til Fordeel for Regjeringsformaal og deslige. Endvidere forstås derved ofte Kjærlighed til Hjemmet, til ‘den Plet af Jord’, det, at man befinder sig bedst i de Forhold og Omgivelser, som man har en lang Vane udi; hertil høre da de ”poetiske” Vrøvlerier om det skjønneste Land paa Jorden, ja i Verden, om de fortræffelige Folk, og Fæ, og Træer og Enge m.m., som findes der frem for andre Steder, om hvor inderligt rart og godt der er at være… i mindre overstadige Tilstande vide de Fleste nok, at der i Grunden er meget skidt at være.

Skjøndt der meest deklameres om Fædrelandet, saa er det man mener dog oftest langt mere indskrænket; man tænker egenlig paa sin hjemlige Egn, hvor man er vant til at være, hvor de Folk ere, som man vant til at snakke med o.s.v. Der gives ogsaa Provindsialbegeistring, udtrykt i ligesaa skjønne Viser, som den fædrelandske.

Kjærlighed til Fædrelandet er en hellig Pligt: for Fædrelandets Skyld ofrer den gode Borger med Glæde Alt, selv Livet; f. Ex. naar der er Fare for, at en Deel Mennesker ikke længer ville høre under Fædrelandet, ikke vil kalde deres Land efter Fædrelandets Navn, saa bør heller alle Borgere lade sig slaae ihjæl, end saadan Skjændsel skulde overgaae Fædrelandet. Det er nogle løierlige Griller." - 
 Morten Thing et. al., "Frederik Dreier: Samlede Skrifter", bind 1, C.A. Reitzels Forlag, 2003, "Folkenes Fremtid", s. 24-25

Ingen kommentarer:

Send en kommentar