Sider

mandag, august 31, 2015

Droner må ikke blive krigsførelsens fremtid

Dagbladet Information, 2. juni 2012, af Poyâ Pâkzâd og Søren Friis
Politikerne lovpriser dronebombninger, mens medierne ukritisk skriver om dem


»Vi bevæger os ind i dronealderen som søvngængere, der ikke er bevidste om konsekvenserne.« Sådan indledte Clive S. Smith for nylig en artikel i britiske The Guardian. Intet sted er dette mere korrekt end i Danmark, hvor medier og politikere har præsenteret et uovervejet og optimistisk billede af de kraftigt tiltagende amerikanske dronebombninger.

Angrebene med Predator-droner er siden deres begyndelse i præsident Bushs regeringsperiode blevet udvidet fra Pakistans nordvestlige grænseområder, hvor Taleban og al-Qaeda har været hovedmål, til også at omfatte bl.a. Yemen. Strategien blev først bekræftet af Det Hvide Hus i januar i år. Den 29. maj beskrev New York Times på baggrund af højtstående kilder præsident Obamas personlige engagement i strategien gennem godkendelsen af en ugentlig kill list over dronemål. I kølvandet viser en ny opgørelse, at Obama har beordret over 300 droneangreb siden januar 2009. Det er fem gange så mange, som præsident Bush nåede at stå i spidsen for i hele sin embedsperiode. Siden dronestrategien blev erkendt, er angrebene kun tiltaget yderligere.

Bryder retsstatsprincipper

I opløbet til NATO’s Chicago-topmøde i maj besluttede partierne bag det danske forsvarsforlig at anvende 540 mio. kr. fra forsvarsbudgettet til indkøb af NATO-droner som del af det såkaldte AGS-projekt. Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) fortalte kort efter pressen, at beslutningen allerede havde medført stor tilfredshed i Washington, men fandt det ellers ikke nødvendigt at argumentere for dens rigtighed. Også tidl. udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) har udtalt sig rosende om dronerne og betegnet dem som »fremtiden for krigsførelse«.

Tilhængere har argumenteret for, at dronerne repræsenterer en effektiv og billig måde at bekæmpe terrorister og oprørere. Men de negative aspekter og konsekvenser er utallige – ikke mindst juridisk: Angrebene inden for Pakistans grænser repræsenterer flere brud på folkeretten og krigens love; der findes ingen FN-godkendelse, og Pakistans regering og parlament har fordømt droneangrebene offentligt. FN’s rapportør Philip Alston mener på linje med andre juraeksperter, at droneprogrammets uigennemsigtighed »truer med helt at ophæve forbuddet mod vilkårlige drab«. Således medvirker dronebombningerne til at underminere mange basale retsstatsprincipper.

Ukritiske nyhedsopdateringer

Det er i sig selv bemærkelsesværdigt, at Danmark nu har besluttet direkte at støtte brugen af et våben, der hovedsageligt er blevet brugt til ulovlige formål.

Et centralt problem er, at angrebene langtfra kun rammer militante oprørere. Det indtryk kunne man ellers let få, når man f.eks. læser nyhedsbureauernes mange artikler, der ukritisk videregiver Pentagons bulletiner om bombningerne. Det Hvide Hus hævder selv, at de hidtidige civile dødsfald kan tælles på to hænder, men det britiske Bureau of Investigative Journalism regner sig f.eks. frem til mindst 75 civile dødsfald i Pakistan alene i 2011. Med de kraftigt eskalerede angreb ser antallet ud til at stige voldsomt i 2012 – og ikke kun i Pakistan og Yemen.

Der findes utallige eksempler på civile dødsfald. Wall Street Journal har for nylig rapporteret, at det var billeder fra en amerikansk drone, der i december førte til det tyrkiske luftvåbens drab på 34 civile landsbyboere, der befandt sig i nærheden af irakisk-tyrkiske grænse. I november beskrev The Guardian droneangrebet på ’fire oprørere’ i Waziristan, der viste sig at bestå af den 16-årige Tariq Aziz og hans 12-årige fætter, der blev dræbt af et Hellfire-missil efter et besøg hos deres tante. Dagen før var fire civile mænd blevet dræbt i en bil på vej hjem fra arbejde. I begge sager vurderes det, at en lokal informant ’taggede’ bilerne med en GPS-sender og løj om deres ejermænd for at hæve den rundhåndede CIA-dusør.

Vage begrundelser for drab

Ifølge tilgængelige optællinger har droneangrebene resulteret i over 2.000 døde, men det er umuligt at sige noget præcist om antallet af oprørere heriblandt. Langt de fleste dræbte bliver aldrig identificeret, og ligene er ofte uigenkendelige for familierne. Begrundelserne over for familierne består ofte af vage påstande om, at de dræbte f.eks. indgik i »mønstre af mistænkelig adfærd«.

De mange civile drab bidrager i høj grad til at skabe sympati for ekstremistiske bevægelser som al-Qaeda og Taleban. Selv hos befolkninger, der som udgangspunkt sympatiserer med kampen imod disse på grund af den utryghed, de skaber i de lokale samfund. Når folk oplever, at denne utryghed kommer fra modsatte side, tager de nemlig afstand fra Vesten og det statsapparatur, der svigter sit ansvar med hensyn til at beskytte dem.

»Disse angreb får folk til at sige, at de nu tror på, at al-Qaeda er på den rigtige side,« fortalte den yemenitiske forretningsmand Salim al-Barakani nøgternt Washington Post, samme dag som Obamas kill list blev afsløret. Hans to brødre – en lærer og en mobilreparatør – var blevet dræbt under et amerikansk angreb i marts.

Alle er kombattanter

Problemet med de mange civile drab har den amerikanske regering forsøgt at rette op på – men kun imagemæssigt. Som centrale kilder fortalte New York Times, har Obama godkendt en metode, der regner alle mænd i den våbendygtige alder som ’kombattanter’ og altså legitime mål, medmindre der efter deres død findes eksplicitte beviser, der ’frikender’ dem. Beviser, som de amerikanske efterretningstjenester ingen interesse har i at finde.

Med al denne frit tilgængelige viden må et simpelt krav være, at medierne holder op med at skrive og tale ukritisk om droneflyenes angreb på ’militante oprørere’ og ’terrorister’. Som juristen Glenn Greenwald skriver, kan vi ikke længere betragte denne slags journalistik som andet end ren propaganda. Dermed kan de danske medier begynde at bidrage til et mere informeret beslutningsgrundlag med hensyn til dronerne, især til gavn for de politikere, der er på vej til i søvne at overskride grænsen til dronealderen – med øget terrorisme, tab af menneskeliv og svækket retssikkerhed til følge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar